torsdag den 21. juni 2007

Hold liv i den gamle pc

Ud med det gamle og ind med det nye. Sådan lyder parolen, når der skal mere fart på pc’en. Hvis den bedagede computer ikke længere kan følge med, og man ikke vil investere i en helt ny af slagsen, så er der ingen vej uden om en opgradering.

Når pc’en fejrer fødselsdag, og der er mere end et par lys i lagkagen, så kan man godt regne med, at alderen begynder at trykke.

Computerens ungdommelige energi er en saga blot, for nye, krævende opgaver melder sig ustandseligt på banen, og så skal der ny hardware til, hvis pc’en skal kunne følge med.

Og hvad gør man så. Man kan selvfølgelig vælge at smide den forældede pc på genbrugsstationen og begive sig ned til nærmeste it pusher, hvor man beder om det ondeste udstyr, der nogensinde har eksisteret på denne jord – eventuelt den pc, vi beskriver andetsteds i bladet.

Det er en løsning, der kræver, at man har pengepungen i orden, og det kan føles som at sige farvel til en kær, gammel ven, når man giver sin udtjente pc den sidste olie.

Alternativet er at puste nyt liv i den eksisterende pc ved at opgradere. Det er som at købe nye bryster til konen – det hele bliver lidt mere spændende. Man slipper nok ikke for at skifte modellen ud før eller siden, men man kan da trække pinen lidt i langdrag.

Ingen kommentarer: