tirsdag den 18. december 2007

Britisk babe: Jeg er født uden øre


En britisk model var født med misdannelser. Nu har plastikkirurg givet hende nyt øre.

Den 25-årige britiske model og reality-stjerne Sasha Gardner blev som barn kaldt for 'pizza-øre' og 'alien-hoved'.
En misdannelse ved navn microtia betød, at hun var født uden højre øre – i stedet for havde hun en lille sammenkrøllet hudfold, hvis udseende inspirerede til drillerierne.
Men nu har en læge fået øret til matche Gardners øvrige udseende. Ved at tage et stykke knogle og noget væv fra Gardners ene ribben har lægen rekonstrueret et helt nyt øre.
Traumatisk operation
- Det var meget traumatisk, men når jeg ser tilbage, er det det bedste, der er sket for mig, siger Sasha Gardner til BBC.
Det er en omfattende proces at genskabe et øre, og hele rekonstruktionen kan tage flere år, siger plastikkirurgen Sherill Aston:
Som at male et billede
- Der er så mange detaljer ved et øre, som du er nødt til at skabe, hvis du skal få det til at se normalt ud, siger hun.
- Plastikkirurgi er lige dele kunst og videnskab. Det er som at male et billede – og nogle mennesker er bare bedre til dette job end andre, siger Aston om det lille mesterværk.

Ingen kommentarer: