Barack Obama vinder Nobels Fredspris

Nobelkomitéen har i år valgt at tildele fredsprisen til Barack Obama for hans evne til at give verden håbet tilbage .

Nobels Fredspris
Indstiftet i 1895 af den svenske kemiker Alfred Nobel (1833-96).
Nobel angav i sit testamente, at fredsprisen skulle uddeles i Norge, som var i union med Sverige, da prisen blev indstiftet.
Nobels Fredspris blev uddelt første gang i 1901, og den uddeles hvert år omkring 10. oktober, som er årsdagen for Nobels død. Prisen er på 10 millioner svenske kroner.
En enkelt dansker har modtaget prisen.
I 1908 modtog politiker og kvindesagsforkæmper Fredrik Bajer (1837-1922) prisen for sit fredsarbejde.
Bajer havde stiftet Foreningen til Danmarks Neutralisering og været aktiv i det internationale fredsarbejde, bl.a. ved etablering af Verdensfredsbureauet i Bern i 1891. Bajer modtog prisen sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson.

Årets vinder blev offentliggjort i Oslo for få minutter siden, og det blev USA's præsident Barack Obama, der løb af med prisen og de 7,2 millioner danske kroner.

Nobelpriskommitén tildeler præsidenten prisen for hans ekstraordinære bestræbelser på at styrke diplomati og samarbejde mellem verdens folk.

Komitéen lægger særlig vægt på Obamas arbejde for en verden uden atomvåben og hans arbejde for at styrke klimaet.

Giver verden håbet tilbage
Komitén skriver i sin begrundelse:

»Takket være Obamas initiativ spiller USA nu en mere konstruktiv rolle, når det gælder de store klimaforandringer, som verden står over for«.

SKRIV Hvem fortjener Nobels Fredspris?

Komitéen fortsætter:

»Kun meget sjældent har en person på samme måde som Obama fanget verdens opmærksomhed og givet mennesker håb om en bedre fremtid.

Nobelpriskomitéen bakker desuden op om Obamas appel om, at tiden nu er kommet, hvor vi alle må dele ansvaret for at få et globalt svar på de globale udfordringer.

Kinas systemkritikere forbigået
Kinesiske systemkritikere har ellers ligget i top hos bookmakerne på 20-årsdagen for massakren på Den Himmelske Fredsplads i Beijing og 60-årsdagen for stiftelsen for Folkerepublikken Kina.

FAKTA Alt om Nobels Fredspris (eksternt link)

Den hastigt voksende supermagt Kina er fortsat meget følsom omkring kritikken af massakren på Den Himmelske Fredsplads i 1989 såvel som kritik af brud på menneskerettighederne i de følgende år.

Nobels Fredspriskomité plejer at tænke i prisvindere med stor symbolsk signalværdi, og kommentatorer har længe gættet på, at Kinas systemkritikere kunne være et godt bud til årets fredspris netop i år.

Deadline overskredet
Andre kandidater i opløbet talte blandt andre menneskerettighedsforkæmpere fra Colombia, Jordan, Rusland, Afghanistan og Vietnam samt Zimbabwes premierminister, Morgan Tsvangirai.

Barack Obama har også været nævnt som en mulig kandidat, men kun få har troet på hans chancer i år.

Flere kommentatorer havde spået ham chancer næste år på baggrund af hans udmeldinger i FN om en global afrustning af atomvåben, men denne melding kom efter, at der havde været deadline på at nominere til årets pris.

Listen gemmes i 50 år
I modsætning til de øvrige nobelpriser i fysik, kemi, litteratur etc., der uddeles af svenske institutioner, bliver fredsprisens vinder udvalgt af et fem mand stort udvalg udpeget af det norske parlament.

Traditionen tro har Nobelkomitén også i år holdt kortene tæt ind til kroppen omkring de nominerede kandidater. Komitéen har dog afsløret, at et rekordstort antal er blevet indstillet til prisen. 205 i alt - 33 af dem organisationer.

Listen med nominerede bliver holdt hemmelig i et halvt århundrede.

De navne på nominerede, der er kommet ud i offentligheden, er kun kendt, fordi indstillerne har valgt at offentliggøre deres nomineringer.

Det er kun regeringsmedlemmer, universitetsprofessorer og tidligere prisvindere, der kan indstille kandidater til fredsprisen.